HVEM ER VI

Watch-Matters gik online i marts 2016, idet vi forinden havde brugt knap et år på at udvikle og finpudse idéen bag. Nedenfor kan du læse lidt mere om, hvem vi er, og hvordan idéen til Watch-Matters opstod.

Idégrundlag

Idéen til Watch-Matters opstod, da medstifter og direktør Jonas Finnemann selv oplevede at miste et ur, som han i sin tid havde fået i studentergave. Urets værdi blev delvist erstattet af forsikringsselskabet, men affektionsværdien kunne ikke opvejes af en forsikringssum.

Der fandtes ikke nogen database, hvori uret kunne meldes stjålet, så urforhandlere landet over ville vide, hvis de fik Jonas’ur i deres besiddelse.

Et forretningsgrundlag var dermed skabt.

Mission

Vores mission er at etablere et forretningskoncept så stærkt, at de danske guldsmede og urmagere får udfyldt et behov, de ikke selv kendte til. Vi vil være primus motor på branchens digitalisering, med respekt for de stolte traditioner om godt håndværk og anonymitet.

Vision

Vores vision er, at en registrering hos Watch-Matters skal være et naturligt tilkøb for ethvert armbåndsur.

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Om cookie-politikker