Sådan gør du

Det er kun Watch-Matters' autoriserede forhandlere, som kan registrere et ur i databasen. Klik her for at finde nærmeste forhandler.

De fleste ure bliver registreret på serienummeret, hvilket er urets eget unikke identifikationsnummer. Alle ure som bliver registreret i Watch-Matters’ database bliver tildelt et auto-genereret Watch-Matters identifikationsnummer – et WM-ID.

Såfremt dit ur ikke har et serienummer, vil WM-ID’et altid blive indgraveret i uret. På den måde får uret sit eget ”nye” serienummer, som gør vores forhandlere i stand til at "finde uret frem" i databasen.

  1. Find en forhandler nær dig
  2. Tag dit ur med ind til forhandleren
  3. Forhandleren registrerer uret i databasen
  4. Du modtager en aktiveringsmail fra Watch-Matters
  5. Din brugerprofil oprettes og dit ur er nu endeligt registreret

Watch-Matters lægger stor vægt på, at alle registrerede ure er ægte. Hvis du ikke har registreret dit ur fra nyt, vil det forud for registreringen altid blive eksamineret af en faguddannet urmager. En eksamination betyder, at urmageren ud fra sine faglige kundskaber og uddannelse har vurderet, at uret er ægte.

De fleste af Watch-Matters' forhandlere er faguddannede urmagere og kan derfor registrere ure af alle mærker - har du eksempelvis et ur fra Breitling, behøver du ikke nødvendigvis gå til en Breitlingforhandler for at få dit ur registreret.

Vejledende udsalgspris er DKK 299,00 inkl. moms, hvis uret registreres som brugt. Registrerer du uret allerede i forbindelse med købet, er vejledende udsalgspris alene DKK 149,00 inkl. moms. Grunden til denne prisforskel er, at urmageren først skal eksaminere uret, hvis det registreres som brugt - dette er naturligvis ikke nødvendigt, hvis det registreres allerede i forbindelse med købet.

Når først dit ur er registreret hos Watch-Matters, forbliver det registreret i databasen på ubestemt tid – gebyr- og omkostningsfrit.

 

 

 

 

Vidste du, at...

Hvis dit ur ikke har et serienummer, så laver Watch-Matters et til dig, som bliver indgraveret i uret. Vi kalder det et "WM-ID".

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Om cookie-politikker